Jeg så forståelsen udefra
Det var, da jeg læste Mette Louise Hollands bog Dit selvhelbredende sind, at jeg første gang stødte på De 3 Principper. Og jeg husker tydeligt, hvordan jeg sad med følelsen af: “Lige præcis! Det er jo sådan, jeg ser verden!”
Jeg var helt sikker på, at den bog burde min mand også læse – for så ville han da forstå mig (og livet generelt) meget bedre.
Men nu kan jeg se, at det kun var mit hoved, mit intellekt, der genkendte noget. Jeg havde fået en mental forståelse – men det var ikke landet i mig endnu. Jeg havde set det udefra – men ikke mærket det indefra.
De mange små indsigter
Jeg har ikke haft det her store „champagnepropper-der-springer”-indsigts-øjeblik, som mange fortæller om, når de støder på Principperne.
Men jeg har haft mange – rigtig mange – af de små champagnepropper.
Små øjeblikke hvor noget falder på plads indeni. Hvor jeg mærker, at noget er forandret for altid. Hvor jeg ser noget nyt, som jeg ikke kan “ikke-se” igen. Og det er lige fantastisk hver gang.
Det er, som om forståelsen bare bliver ved med at give. Som om en dør er blevet åbnet, og tankerne vælter ind – men ikke bare tilfældige tanker. Hjælpsomme tanker. Tanker, der føles nye, og som kommer fra et andet sted end mit intellekt. Små indsigter. Fra noget dybere.
Vi kan ikke tænke os ud af vores tanker
I dag lyttede jeg til en samtale mellem Mette Louise og Mette Fuglsang i podcasten Madfærd. Og her sagde Mette Louise noget, der ramte mig så dybt, at jeg måtte stoppe op og mærke efter, hvad det egentlig var jeg lige havde ”hørt”:
“Vi kan ikke ændre vores tanker med tanker. Men én ny indsigt kan ændre det hele.”
Og ja. Det er jo lige præcis det.
Vi kan ikke bruge gamle tanker til at skabe noget nyt. Vores intellekt – vores tænkende sind – kan kun tænke tanker, vi har tænkt før. Det kan analysere, sammenligne, reflektere – men det kan ikke skabe nyt. Ikke ægte nyt.
Men når vi får øje på stilheden bagved tankerne, kan der pludselig dukke en ny tanke op. En tanke, vi ikke selv har „frembragt“ fra vores intellekt, men som kommer fra vores visdom. Fra livskraften i os. Fra det sted i os, der allerede ved, hvad vi har brug for.
Og den ene nye tanke – den hjælpsomme tanke – kan ændre hele vores oplevelse.
Når noget lander i os
En indsigt er ikke bare en tanke, vi “forstår”. Det er en tanke, vi føler. Den lander et sted i os, hvor vi ikke behøver gøre noget med den. Den er der bare. Som en stille, men tydelig viden. En ny grundtone i vores måde at være i livet på.
Nogle gange føles det som om, den er blevet lagret på min indre harddisk – ikke i hovedet, men i hjertet. Som en vished, jeg ikke behøver tænke mig til. Og selv om jeg måske glemmer den i farten, ligger den der stadig. Jeg kan altid vende tilbage til den. Fordi den er blevet en del af det, jeg ved, inderst inde.
De her nye, hjælpsomme tanker føles ikke anstrengte eller gennemtænkte. De føles som en gave. Noget jeg ikke selv har skabt – men noget, der er kommet til mig. Som om de er blevet båret ind i min bevidsthed af livskraften selv. Og de bliver ved med at komme. Hver gang jeg stopper op og lytter. Hver gang jeg slipper kampen og åbner op.
Taknemmelighed
Det føles næsten magisk. At fordi jeg har set – virkelig set – hvad vi er lavet af, og hvordan vi fungerer, så bliver jeg nu mødt af hjælpsomme tanker igen og igen. Det stopper ikke. Det udfolder sig. Det er så vildt. Og så vidunderligt.
Jeg er fyldt op af den vildeste taknemmelighedsfølelse.
For hver gang en ny indsigt lander i mig, føles det som en gave. Ikke noget jeg har kæmpet mig til – men noget, der er blevet givet mig. Som en påmindelse om, at der er noget i mig, som altid ved. Noget jeg kan stole på. Noget, der aldrig er væk – kun overdøvet af mine egne personlige tanker.
