Det har faktisk aldrig sagt mig særlig meget, det der med mål og drømme. Jeg har egentlig altid levet meget i nuet. Ikke fordi jeg aktivt valgte det, men fordi det bare var sådan, jeg var. Jeg havde ikke nogen stærk holdning til, hvem jeg ville være, eller hvor jeg skulle ende henne i livet. Jeg har aldrig drømt om at eje en bestemt bil, en designertaske, et hus ved vandet eller et liv med høj status.
Der har altid boet en grundlæggende tro i mig på, at livet har sin egen rytme. At tingene sker af en grund, og at det hele nok skal gå. Så jeg har egentlig aldrig haft behov for at lægge store planer eller jagte drømme.
Men i 2017, med to små børn på 1 og 4 år, brød jeg sammen. Jeg kunne ikke længere mærke mig selv. Der var lukket helt af mellem hovede og krop… Ja, jeg kunne ikke engang mærke, hvad jeg havde lyst til at spise til morgenmad. Det var, som om forbindelsen til mig selv var blevet kappet. Og det forstod jeg først senere: Jeg havde i årevis været så optaget af at være der for andre, at jeg havde glemt mig selv. Jeg levede hele tiden “ovre i andre”, dækkede deres behov, og mistede stille og roligt forbindelsen til min egne behov og ønsker – mit eget inderste.
Når vi mister forbindelsen til os selv
Når vi bliver frakoblet vores inderste jeg – sjælen, livskraften – så bliver det næsten umuligt at høre, hvad der er det rigtige for os. Det er først, når vi begynder at finde hjem til os selv igen, at vi kan mærke de impulser og længsler, der ligger bag vores dybeste drømme. Og her taler jeg ikke om mål som status, materielle goder eller karriere. Jeg taler om de drømme, der føles som et stille kald. En idé, en indskydelse, en hvisken, der nærmest føles som noget, livet rækker os.
Men for at kunne høre den hvisken, må vi kunne være stille. Hvis vi har alt for travlt med at leve i støj – f.eks. som mig i andres behov eller i jagten på præstationer og succes – kan vi ganske enkelt ikke høre livskraften, der kalder. Den kan ikke trænge igennem.
Livskraften som kompas
Det var først, da jeg begyndte at falde til ro og genfinde forbindelsen til mit eget nærvær, at jeg for alvor begyndte at mærke, hvad der var vigtigt for mig. Det er her forståelsen af De 3 Principper har vist mig noget dybere: Alt vi oplever, inklusiv vores mål og drømme, kommer fra Tanke. Vores tanker skaber vores indre virkelighed, og de drømme, der dukker op, er en del af denne skabelse. De kan føles som illusioner, fordi de peger mod noget, der endnu ikke er sket. Men det betyder ikke, at de ikke har værdi. For hvad nu hvis disse drømme og mål, der fødes af tanke, i virkeligheden er en manifestation af vores livskraft?
Nogle tanker føles anderledes. De føles ikke frembragt af intellektet, men som noget, der kommer dybt indefra os selv. Vores livskraft – den energi, der strømmer gennem os – er kilden til de små indskydelser og store drømme, vi har. Den er den uendelige intelligens, der konstant arbejder bag kulisserne. Jeg har oplevet det i mit eget liv. En dag i 2022 stod jeg og vaskede op og fik pludselig en klar tanke: “Jeg skal læse til børn og unge coach og 3P practitioner.” Den kom ud af det blå, men den føltes SÅ rigtig. Ikke som en tanke, jeg havde planlagt eller konstrueret – Faktisk vidste jeg slet ikke at der var noget der hed 3P practitioner uddannelse. Nej, det føltes mere som en kærlig invitation fra livet selv. Siden den dag har jeg haft en klar drøm om at arbejde med det, jeg gør i dag – og det har ført mig på den smukkeste rejse.
Ikke mål for at blive lykkelig – men for at udtrykke det, vi allerede er
Den tanke, der kom til mig midt under opvasken, kom fra et stille sted, et sted dybt inde i mig, hvor jeg følte, at livet guidede mig. Og det er det smukke ved mål og drømme, når vi ser dem fra et 3P-perspektiv: Når de kommer fra vores indre livskraft, handler de ikke om at “fikse” noget uden for os selv eller at blive lykkelige. Livet er allerede godt, fordi livet bor i os. Drømmene bliver i stedet en måde at udtrykke det liv, vi allerede mærker indeni. Drømme om hvordan vi kan udtrykke os, skabe, og leve i overensstemmelse med den vi inderst inde er og stole på at livskraften konstant leder os.
Drømme som ikke-materielle vejvisere
Nogle gange kommer drømmene også fra frygt eller ego – et ønske om anerkendelse, tryghed eller kontrol. Men de giver os sjældent den ro, vi i virkeligheden længes efter. Derfor er det så vigtigt at kunne kende forskel: Er det en drøm, der føles som sand, stille glæde? Eller er det en drøm, der kommer fra et sted, hvor vi forsøger at opnå noget udenfor os selv? Vi må være stille nok til at kunne høre forskellen.
Mål og drømme, som kommer fra livskraften, er nemlig sjældent materialistiske. De handler ikke om at få en ny bil eller tjene flere penge. De handler mere om at følge de små eller store indskydelser, der kan føles som en stille stemme, der guider os. Måske er det en drøm (tanke) om at tage et bestemt kursus, starte et projekt, eller flytte til et nyt sted. Det er alt sammen noget, der kan føles meningsfuldt og i harmoni med vores indre liv.
Men det er vigtigt at huske, at vi ikke behøver noget udefra for at blive lykkelige. Den lykke, vi ofte tror, ligger i at opnå vores drømme, bor allerede i os. Det er, når vi følger vores livskraft og stoler på den retning, den viser os, at vi lever i overensstemmelse med os selv – ikke fordi vi skal have noget udenfor os selv, men fordi vi naturligt føler os draget mod noget, der giver mening for os.
Når drømme skaber forandring
Når vi tør give slip på behovet for at kontrollere og i stedet lytter til den livskraft, der allerede strømmer i os, bliver vi guidet af noget meget større end os selv. For når vi er villige til at lade vores drømme og mål komme fra et stille og klart sind, åbner vi os for livets naturlige flow. Og selvom det kan være svært at give slip på kontrollen og lade livet føre os, er det ofte her, vi finder vores sande vej. Vores livskraft kan guide os til at tage skridt mod det, vi virkelig ønsker, uden at det handler om at opnå ydre ting, men snarere om at udtrykke, hvem vi allerede er.
Hvis du har lyst til at dykke dybere ned i dine egne drømme og længsler – og undersøge, hvor de kommer fra – er du hjertelig velkommen til at tage fat i mig. Måske er livskraften allerede i gang med at hviske til dig.
Kærligst
Julie
