Der er nogle øjeblikke i livet, som for altid ændrer vores syn på, hvem vi er, og hvordan vi ser verden. Mit møde med De 3 Principper var et af de øjeblikke. Jo mere jeg dykker ned i denne forståelse, desto tydeligere mærker jeg mig selv – ikke bare mig som person, men essensen af, hvem jeg virkelig er. Min bevidsthed, min sjæl, mit MIG. Det er svært at sætte ord på de forandringer, der er sket i mig, men hvis jeg skulle prøve at beskrive det med ét ord, ville jeg sige: ALT.
Det er som om, jeg har fundet hjem til mig selv igen
Jeg har altid været en person, der hviler meget i mig selv. “At have distance til tingene” er noget, jeg lærte af min far og bruger som et slags livsmotto. Jeg tror på, at modstand i livet kun kommer i det omfang, vi kan håndtere det, og jeg har tillid til, at der altid er en grund til de ting, der sker. Jeg er også god til at være til stede i nuet og ikke overtænke. Da jeg første gang stødte på De 3 Principper, føltes det som om, jeg havde fået sat ord på den måde, jeg allerede intuitivt forstod livet på.
Men selv med den evne til at være nærværende og mærke mig selv, havde jeg – helt uskyldigt – bevæget mig væk fra mig selv. I et tidligere blogindlæg har jeg delt om den tid, hvor jeg ramte muren i 2017. Der brød jeg sammen. Jeg var udmattet, stresset, frustreret og følte mig fanget i mit eget liv. (Du kan læse det indlæg her: https://juliestitz.dk/forklaedt-sundhed-med-de-tre-principper/). I årene op til det havde jeg bevæget mig længere og længere væk fra min egen indre sandhed. Jeg var begyndt at søge svar udenfor mig selv, og havde mistet forbindelsen til min egen indre visdom.
Jeg pegede på omverdenen som årsag til, at jeg havde det dårligt. Især min mand. Jeg troede, at han skulle give mig det, jeg længtes efter – anerkendelse, forståelse, kærlighed. Men det var først, da jeg begyndte at forstå, hvordan vores oplevelse af livet skabes indefra og ud, at noget for alvor forandrede sig.
En livsforandrende indsigt
Min første store indsigt var, at livet leves indefra og ud. Det er ikke mennesker, omstændigheder eller begivenheder, der skaber vores følelser – det er vores tanker om dem. Jeg indså, at det ikke var min mand, der gjorde mig ked af det – det var mine tanker om ham. Det var ikke hans ansvar at gøre mig glad – det var mit eget. Det lyder måske enkelt, men det var en dybt transformerende erkendelse.
Samtidig begyndte jeg at se noget, jeg kalder forklædt sundhed. Det, jeg havde kaldt sammenbrud, stress og depression, var i virkeligheden mit indre systems måde at råbe mig op på. Min medfødte sundhed forsøgte at få mig hjem igen – hjem til mig selv, til min egen sandhed, til roen og klarheden bag al støjen i mit hoved.
Indsigten om separate virkeligheder
En anden indsigt, som ramte mig dybt og som jeg kun har fået øje på i løbet af det sidste år, handler om noget helt grundlæggende:
Vi lever i hver vores virkelighed.
Det kan lyde banalt, men det ændrede alt i mit forhold og min måde at være i verden på.
I mange år havde jeg ubevidst været “ovre i min mands verden”. Jeg brugte oceaner af energi på at forsøge at forstå ham, forudse hvad han tænkte, og tilpasse mig det, han kunne forstå. Jeg troede, at jeg havde brug for hans accept og tilladelse, før jeg kunne følge mine egne behov – om det så var meditation, yoga, en gåtur alene eller en weekend med min søster.
Når han ikke forstod mine behov, følte jeg mig forkert. Men det, jeg ikke så dengang, var, at selvfølgelig kunne han ikke forstå det, for han levede i en anden virkelighed end mig. Og det var jo ikke hans behov – det var mine. Ligesom jeg heller ikke stillede spørgsmålstegn ved hans behov for fire timers cykeltur hver søndag – hvilket bestemt ikke var et behov jeg havde, men det gav mening i hans verden.
Da det gik op for mig, at jeg havde forsøgt at leve mit liv ud fra hans forståelse af verden, og ikke min egen, blev jeg både rørt og lettet. Jeg så, at det var derfor, det gjorde ondt. Jeg havde forladt min egen virkelighed og dermed også min egen ro og balance.
En ny måde at være i verden på
Denne indsigt har givet mig en frihed, jeg ikke vidste fandtes.
Friheden til at være i min egen verden.
Friheden til at lytte til mine egne behov, selv når andre ikke forstår dem.
Friheden til at stå ved mig selv – kærligt og ærligt.
Det betyder også, at jeg i dag møder andre menneskers oplevelser med mere nysgerrighed og mindre fordømmelse. For hvordan skulle jeg kunne forstå deres verden fuldt ud, når jeg kun kan se den gennem mine egne tanker? Det skaber en blødere, mere rummelig kontakt – både med dem, jeg elsker, og med mig selv.
En uundværlig viden
Så hvad er det egentlig, De 3 Principper handler om?
For mig har det handlet om at opdage, at vi alle er forbundet til en dybere intelligens, som vi kan stole på. At vores sind er designet til at hele. At vi oplever verden indefra og ud via vores egne personlige tanker, der kommer og går – og at vi bag alle vores tanker allerede er hele. Det handler ikke om at fixe os selv, men om at opdage, at vi aldrig har været gået i stykker.
Jeg vil ikke sige, at jeg aldrig har dårlige dage – selvfølgelig har jeg det. Men jeg ser dem nu som et udtryk for de tanker, jeg har i øjeblikket. Og jeg ved, at de vil passere, hvis jeg ikke giver dem energi. Bag mine tanker er der en konstant, stille visdom. En ro. En kærlig, klar bevidsthed.
Mødet med De 3 Principper har givet mig alt det, jeg i årevis søgte udenfor mig selv: fred, frihed, kærlighed og kontakt. Og vigtigst af alt: det har givet mig mig selv tilbage 🧡
Jeg håber, at min rejse kan inspirere dig til at begynde at lytte lidt mere til dig selv – og måske, ligesom jeg, finde hjem.
Kærligst,
Julie
