Er vi ikke alle spirituelle?

Spiritualitet er et ord, der kan vække mange forskellige associationer og tanker. For nogle er det forbundet med røgelse, krystaller eller meditative ritualer, mens det for andre er noget meget mere jordnært og fundamentalt. Lad mig dele mine tanker om, hvad spiritualitet betyder for mig.

Ordet “spirituel” kommer fra det engelske ord “spirit”, som betyder ånd. At være spirituel er derfor, i sin kerne, at være åndelig. Men det interessante er, at hvis vi ikke ser os selv som tomme skaller indvendigt, så betyder det jo, at vi alle er åndelige – eller spirituelle. For mig handler spiritualitet ikke om hokus pokus eller noget, der kun er tilgængeligt for de få. Det er en grundlæggende viden om, at vi som mennesker er en ånd/sjæl i en fysisk krop.

Spiritualitet handler om at forstå, at vi er formløs energi i en form. Vores fysiske kroppe er formen, men det, vi er indeni, er ren energi – en del af den samme kilde, den samme visdom og intelligens. Det betyder, at vi alle er lavet af det samme. Denne forståelse ændrer alt for mig. For hvis vi alle er lavet af den samme energi, hvordan kan vi så være andet end ligeværdige?

En samtale mellem ligeværdige sjæle

Hos mig er en samtale ikke som de fleste andre. Når vi sætter os sammen, er det ikke en samtale, hvor jeg sidder som “eksperten”, der skal fikse noget hos dig. For jeg tror på, at ingen mennesker er i stykker. Der er intet, der skal fikses, fordi vi altid er hele – selv når det ikke føles sådan.

En samtale hos mig er en udveksling mellem to ligeværdige sjæle. Det handler ikke om at give løsninger eller lære dig noget, du ikke allerede ved. Det handler om at pege dig i retning af det, du allerede er – nemlig skabt af den samme energi, der skaber alt liv. Livet bærer os alle. Uanset hvad.

Jeg oplever ofte, at jeg selv lærer lige så meget af de samtaler, jeg har med mine klienter, som de gør af mig. Der sker noget helt specielt, når vi sætter tid af til at have en dyb samtale – en samtale, der ikke handler om hverdagslogistik, stress eller praktiske opgaver. Det er samtaler, der handler om noget langt mere essentielt: Hvem vi er, og hvordan vi egentlig fungerer.

Givende samtaler for alle aldre

Jeg elsker at tale med mennesker i alle aldre – børn, unge og voksne. Hver samtale er unik, fordi hver person er unik. Og alligevel er der en fællesnævner i det, vi deler: en fælles energi, en fælles forbundethed. Det er det mest givende for mig at kunne være en del af en dyb samtale, hvor vi sammen kan udforske livets store spørgsmål.

Så hvis du har lyst til at opleve en anderledes samtale – en samtale, der ikke handler om at blive fikset, men om at opdage, hvem du virkelig er – så er du altid velkommen hos mig. Her er vi bare to sjæle, der mødes og deler – og det er i sig selv noget ganske magisk.

Kærligst
Julie <3

En samtale mellem ligeværdige sjæle
Del indlægget:

Måske er du også interesseret i at læse:

Bliv ringet op til en uforpligtende snak

Udfyld felterne herunder, så ringer jeg dig op til en uforpligtende snak. Her kan du få afklaring på dine spørgsmål og mærke, om vi er et match. Jeg glæder mig til at høre fra dig!